|
|
Livsnydernes gemmested - i hjertet af Provence
Résidence Lou Boulidou ligger ved foden af bjergkæden Luberon i Sydfrankrig og er et feriested anderledes end det gængse - skabt af det fransk/danske ægtepar Danie og Peter Juul. Rammerne var fra starten forfædrenes vingård, der med nænsom hånd er blevet ombygget til en stribe ferieboliger af vidt forskellig størrelse og indretning. Hver feriebolig har dog et tilfælles - nemlig at komfort og udstyr tilfredsstiller selv den mest kræsne turist.
Med alt hvad denne skønne egn har at byde på af seværdigheder, vild natur og kulturhistorie i en radius af 50 km, er Maubec, hvor Lou Boulidou ligger, stadig en ægte og levende provençalsk landsby: Her bor vinbonden, frugtavleren, hyrden og ligeledes købmanden, bageren, lægen, postmesteren og skolelæreren. Maubec har også en hyggelig restaurant/pizzeria og selvfølgelig en bouleplads ved caféen - udover sine årlige 305 solskinsdage! Stedet er perfekt til en aktiv ferie året rundt.
|
 |
|