top of page

MAD  -  LOKALE VINE  -  MARKEDER


"Andre lever for at spise - jeg spiser for at leve" sagde Sokrates.

Maden er et uundgåeligt tema i Provence. Her får du friske lokale råvarer, man ikke ser mage til i Danmark, og en kvalitet der er helt i top. Vil du selv lave maden er der forskellige steder at rette blikket mod: Markedet, hvor der er et stort udvalg af frugt og grønt, oste, pølser, oliven, tapenade samt en masse andre provencalske specialiteter. Så er der de store supermarkeder, fx Auchan (10 km.) og Super U (3 km.), hvor udvalget er stort og gode vinkøb kan foretages. Men de små specialbutikker i stort set alle landsbyer, er naturligvis også værd at gå efter, og bare i vores egen by Maubec finder du to bagere, en slagter, grønthandler samt en lille købmand.

MAD

 

At spise ude er et must, når man er i Provence. Her er et væld af spisesteder. Lige ved siden af Lou Boulidou ligger f.eks. restauranten Mama, som serverer god fransk mad til fornuftige priser. I den gamle bydel i Maubec kan du ligeledes finde restauranten La Bergerie, hvor du både kan få lokal fransk mad og pizza.

I nabolandsbyen Robion få kilometer fra Maubec kan vi anbefale at besøge Le bon Moment, hvor du kan få den bedste Moules des frites, en fransk klassiker. En anden klassiker, man ikke kan få nok af, er den franske fiskesuppe fra Marseille, bouillabaisse, som står øverst på menukortet overalt i den sydfranske havneby.

På Lou Boulidou afholder vi også "Fransk Torvekøkken" - et arrangement, som vore gode veninde og kok, Lise Skjødt Krøyer står for. Se mere herom på dette link:

Fransk Torvekøkken

LOKALE VINE
 

Dette emne behøver ikke mange forklaringer og interesserer vist alle: Man følger skiltene "Route des vins" og kører blot ind til en af de mange vingårde, der er i området, hvor der reklameres med dégustations, som betyder vinsmagning. Tanken bag er naturligvis, at man køber nogle flasker med hjem. 
 

Provence er især kendte for deres rosévin Faktisk kommer mere end halvdelen af alt rosé i Frankrig, fra Provence og 80% af vinproduktionen i Provence er da også rosévin. Herefter kommer naturligvis rødvinen, som er kraftige og krydret, grundet det varme klima.

Markedskalender

Der er et utal af markeder i Provence - og vi vil her fremhæve følgende i nærområdet:

Søndag:

  • L'Isle-sur-la-Sorgue - stort marked og et must at besøge!

  • Coustellet - et mere lokalt marked, også et must !

Mandag:

  • Cavaillon - et stort lokalt bymarked

Tirsdag:​

  • Gordes - et godt og hyggeligt marked

Onsdag:

  • Saint-Remy - et stort marked a'la Isle-sur-la-Sorgue

Fredag:

  • Carpentras - et stort marked a'la Isle-sur-la-Sorgue

  • Bonnieux - et mindre marked a'la Gordes

 

Lørdag:

  • Apt - et stort bymarked

Klik på billederne - for at se mere....

bottom of page